160
No. 67.
Mandagen, den 7 Sept. 1761.
D¬
et høie langt udstrakte Firmament
Med blaa beskyed Luft saa vidt omspændt,
Den blanke Himmel=Hvælving paa sin Viis
Udbryder med sin store Aarsags Priis.
Den aldrig stille Soel ei trettes ved
At brede ud sin Skabers Herlighed,
Og Dag fra Dag forkynder i hvert Land
Det Underverk af en almægtig Haand.
Naar Aften=Skyggen faaer med Lyset Magt,
Gientager Maanen, hvad de før har sagt;
Og til den agtsom Jord ved Nattens Lye
Begynder nu sin Fødsels-Sang paa nye.
Mens hver en tindrend Stierne trint omkring,
Og hver Planet udi sin Tuur og Ring,
Alt som de rulle frem, det kundbart giør
Og rundt fra Pol til Pol den Sandhed føer.
