172
hun engang hendes Syster om inget af en talrig
Flok af unge Svaler; Hun fortalte hende med
en hemmelig Bedrøvelse, og med megen Uroelig¬
hed, al hendes forbigangne Herlighed. Og denne
gav med en stille Glæde tilkiende, at hun ikke
havde Aarsag til at misunde hende; Hun for¬
sikrede af sin egen Erfarenhed, at alle de selska¬
belige Pligter vare ikke Byrder, men de eneste
sande Fornøielser i Livet; og Virkningen af deres
Samtale var, at Philomele besluttede at forsøge,
om hun kunde blive lige saa lykkelig ved en Fore¬
ning med hendes bestandige Elsker. Fem Som¬
mere vare imidlertid fordrevne med at synge, og
i den siette byggede hun et Rede, hvor hun med
stor Smerte fødte det første Æg, og døde med
det andet. Man hørte aldrig mere saadan en
Nattergal i Lunden, og alle forundrede sig me¬
get derover; men Propheten forsikrede, at det ikke
var mere forunderligt, end at saa mange store
Slægter iblant Menneskene ere uddøde.
Jeg læste denne Fortælling i Selskabet,
og Præsten meente i den at finde mange Beviis,
for det, som han havde sagt om Aarsagerne til
det menneskelige Kiøns Aftagelse. Overdaa¬
dighed, Forfængelighed og Kielenskab, sagde han,
er hos de formuende Stænder en mere dræbende
Gift end Armod og Trang hos Mængden. Na¬
turen har gjort alle vore Pligter lette; men vi
