179
anvende, at den skulde blomstre i et Land, hvor
Jorden er overladt til den Classe af Jndbyggere,
som have mindst Jndsigt og mindst Formue, hvor
al den Velstand og Rigdom, som den indbringer,
forsvinder ligesaa hastig som den kommer, og
løber igiennem Arbeidernes Hænder for at ud¬
deles iblant dem, som leve af deres Renter, for
at fortæres af den ørkesløse Forødere, eller be¬
graves i Aagerkarlens og Pengepugerens Kiste,
og hvor alle Øine ere henvendte til at berige sig
paa disse Maader. Til at befordre Agerdyrk¬
ningen, især de Deele af den, som udkræve meest
Omhyggelighed, meest Formue og meest Opmerk¬
somhed, er det fornødent, at den betragtes som
Grunden og Roden til alle Rigdomme i en Stat,
og som Middelpunkten af alle de selskabelige Kræf¬
ters Forening.
Al Rigdom kommer af Jorden; det veed
man. Af de Frugter, som den frembringer, tiene
nogle til Menneskenes Underholdning, andre blive
ved Konsten forandrede til Vare. De, som
taale at giemmes, sendes langt bort for at op¬
søge en Belønning for Agerdyrkerens, Konstne¬
rens og Skipperens Møie. For, at befordre
denne Vexel, ere Menneskene blevne enige om
en almindelig Rigdom, Maal og Priis, som
kan forflyttes og deeles, og hvorfor de kunne
tilvexle sig ant hvad de behøve. Men som alle
