171
Landgodser, skal Agerdyrkningen, dersom Selv¬
eierne ikke selv drive deres Avling, ikke indbringe
mere, end der behøves til en slat og maadelig
Underholdning for Arbeiderne; den skal altid lide
meget ved de mindste ulykkelige Tilfælde, som
indtreffe; den skal ikke blive tilstrækkelig til at
kunve føre noget ud af Landet, især dersom disse
smaa Bønder ikke have Evne og Formue nok
til at drive deres Avling og betale deres Af¬
gifter. - - -
Uden saadan en Velstand hos Landmanden
er det forgieves, at han piner Jorden med sit
møisommelige Arbeide. Han maae have Qvæg,
fordi han skal have Giødning; han maae have
noget tilovers for at kunne leve i den Tid, da han
pløier Jorden, saaer, høster og tærsker, og for
at kunne taale uformodentlige Tab. Fra denne
Øiepunkt af maae man betragte de Midler, som
tiene til at befordre Agerdyrkningen, og ikke troe,
at det er nok, at man siger til en Bonde, som
har intet at giøre: Gaae hen og dyrt Jorden!
Vi have ikke Mangel af Folk, som vide, hvor¬
ledes Jorden skal behandles og Agerdyrkningen,
drives, men de glemme gemeenlig i deres Forslag
det fornemmeste Middel til at sætte dem i Verk,
det er at sige, den Rigdom og Formue, som be¬
høves for at giøre Bekostninger, og den Frihed i
Handelen, som er fornøden, for ved Varenes
