178
Afgang og Priis at erstatte Bekostningerne, og
belønne Arbeiderne for sin Møie. Man betrag¬
ter Kornet alene som en Vare, der tiener til Men¬
neskets Føde; men lad os spørge en Arbeider,
hvorfor han søger at bringe Kornet frem af Jor¬
den? og han skal svare, at det skeer for at sælge
det. Naar man undtager den Deel, som er
bestemt til hans Fortæring, arbeider han fornem¬
melig, for at faae=Penge for det øvrige til at
fortsætte sin Agerdyrkning, og saaledes bør man
forklare Ordsproget: At Jorden gielder saa
meget som Folkene gielde. lant dant
rfiomie tant daut la terre. Den Trang,
som ved Arbeidsomhed kan lettes, opmuntrer
Vindskibeligheden; men en uovervindelig Armod
udslukker den. Lyksalige Lande, hvor man ikke
hører de falske Grunde, med hvilke ildesindede,
Folk søge at overtale Prindser og Ministre til at
troe: At det er gol, at Bonden er famig,
ar Armod og Trang opmumtker ham iil Ar¬
beidsomhed, at en rig Bonde er trodsig og
trættekier, og at jo mere han trykkes, des
føieligere bliver han, og des villigere løver
han. Den stolte Borger, de myndige og graa¬
dige Betientere prise disse Grundregler, men de
ansees med ligesaa stor Afskye af alle dem, som
have Menneske=Kierlighed, og som vide, at en
Bonde, som ikke kan beholde noget tilovers for
