186
skabet i Dublin har med stor Nytte uddeelt Pri¬
ser til dem, som have været de lykkeligste i ad¬
skillige Forsøg. Jeg vil ikke tale videre derom,
men kuns legge dette til, at jeg ønskede, at man
vilde forandre disse Priser til saadanne Æres¬
tegn, som kunde fornøie disse gode Folk; Et
Æres=Sted i Kirkeu, i deres Forsamlinger, en
Farve, et Tegn paa deres Klæder o. s. v. Be¬
lønninger i Penge opvække Begierlighed, men
Æren føder nidkiere og ædle Bestræbelser. (Vore
Naboer have vidst at giøre saadanne Belønnin¬
ger almindelige, endog for den ringeste Almue,
og deres Nytte beviser, at de Nordiske Folk
kiende endnu Æren, som var deres Fædres eneste
Rigdom.)
For alting maae man ved Frihed, Eien¬
domme og andre Opmuntringer bringe det dertil,
at Bonden elsker sin Stand og sit Fødested. J
de Stater, hvor der ere store Herremænd og føl¬
gelig Fæste-Bønder, som ikke eie deres Jorder
selv, har man, for at befordre Agerdyrkningen,
søgt at forlænge Fæsterne, og at give Bondens
Efterkommere saadanne Fortrin, at de paa nogen
Maade kunde ansee sin Gaard som en Arv og
Eiendom. - ? ? Denne Regel er almindelig
fra Hæremanden af indtil den ringeste Arbeider.
Det er fornødent, at de alle elske deres Marker,
og at de ikke tit skifte Eiere. Jorden er som et
