189
heder; Lader Huusfædrenes Viisdom, Ungdom¬
mens Dyd og Smukhed være de Ting, som J
prise i disse Sange. Lærer dem i nogle at takke
Gud for en rig Høst, besynger i andre Lovgive¬
rens Dyder, de godgiørende Medborgere og de
flittige Arbeidere. Roser i disse smaa Helte¬
Digter de unge Mandfolks Hurtighed, deres
Dristighed i Farer og deres Styrke til at taale
besværlige Arbeider. Berømmer Døttrenes Kydsk¬
hed, deres Lydighed mod deres Mødre, og deres
Beqvemhed til alle de Forretninger, som henhøre
til deres Kiøn. Lader disse Viser synges offent¬
lig i Eders Landsbyer ved Veddeløb, Lystigheder
og Høitider, som i stedet for den forfængelige
Pragt, som glimrer paa Skuepladsen i Stæder¬
ne, ere prydede med en uskyldig Glæde; der,
hvor de ældste Mødre sidde øverst, hvor de gamle
Mænd dømme, og hvor den smukkeste og dydigste
Pige uddeler Belønninger. En reen Glæde,
en levende og uskyldig Fornøielse er den sødeste
og kraftigste Opmuntring til Arbeidsomhed.
Hyrde=Levnet, saaledes som vi forestille det
i vore Jdyller, i nogle Romaner og Balletter;
denne behagelige Forening af enfoldige Fornøiel¬
ser, af glade Høitider, af fromme Sæder, og af
en Venlighed, som kommer fra Hiertet; hvis
opsminkede Forestillinger opvække hos os, naar
vi see dem paa Skuepladsen, saadanne Følelser,
