190
som de, der bevæge Fuglene til at flyve mod
Staaltraadene af deres Buure: Hyrde=Levnet,
siger jeg, er ikke en Drøm, ikke et Fo ter af vore
Poeters Jndbildningskraft. Det er en Afbild¬
ning af de Forretninger, af de Tilbøieligheder,
af den Tænkemaade, som var almindelig iblant
Menneskene i de uskyldige Tider. --- O gyld¬
ne Alder, hvorfor skulde man ikke haabe at finde
dig igien i vore Egne, under Beskyttelse af en
Regiering, som er grundet paa Kierlighed og
Fortrolighed, det rette Kiendetegn paa den sande
Høihed, og en frugtbar Moder til Lyksalighed?
Dertil behøves kuns, at man skaffer vore Ager¬
dyrkere en billig og sikker Beqvemmelighed, at
man elsker og ærer dem, som de fortiene.
Og hvilke Steder i Verden skulle vel være
beqvemmere til en Boelig for Dyd og Uskyldig¬
hed, end de fredelige og frugtbare Marker? Hvad
er der bleven af Eder, J Folk, som en falsk
Vittighed har forført til at foragte Land=Levnet?
Jeg søgte Mennesker i Stæderne, og jeg fandt
kuns Kreaturer, som vare vanskabte ved For¬
stillelse, Tvang og Efterabelse; Tilbøieligheder,
som ved Overdaadighed og Mæthed vare blevne
unaturlige; Siele, som havde gjort sig selv til
Slaver af Moder og Meninger, som vare for¬
vildede i deres egne Tanker, og trette af unyttige
Bekymringer. Have J vel Ret til at foragte
