195
forringe andres. Saalænge disse Stridigheder
blive imellem lærde Folk alene, giøre de ikke stor
Skade; de tiene endog til at opvække ædle Be¬
stræbelser iblant de Studerende, hvorved Viden¬
skaberne blive bragte til en høiere Fuldkommen¬
hed. Men naar andre, som kunne giøre noget
til Videnskabernes Opkomst, tage Deel i saa¬
danne Skole=Tretter, giør det Videnskaberne en
stor Afbræk, og det er i saadanne Tilfælde bedre,
at de ere reent uvidende, end at de misbruge den
Jndsigt, som de kunne have i en Videnskab, til
at forringe og undertrykke de andre. Saadan
en Partiskhed har fornemmelig til Grund, at man
ikke vælger Videnskaberne efter visse Hensigter,
men alene fordi det er en Mode i Verden, at
man ikke kan passere for et skikkeligt Menneske
uden at vide noget. Naar man bestemmer en
ung Person af Stand til Bogen eller Pennen,
som man kalder det, tænker man ikke, som ved
Konsterne, paa at afgiøre først, hvad det er for
et Haandverk, som han skal lære, og hvortil han
skal bruges. Det er nok, at han studerer, at
han lærer noget. Hvori dette skal bestaae, det
kommer an paa hans Læreres og paa Tidernes
Smag. Denne Smag har i den lærde Verden
forandret sig tit. Vi kunne tælle fire Hoved¬
Scener. J den første regierede den Scholasti¬
ske Theologie; I den anden de lærde Sprog,
