197
være dristig nok til at giøre Natur= Stats= og
Folke=Retten til en Videnskab; Men det varede
dog længe, førend man ved Akademierne lod den
passere derfor. De Store, som paa den Tid
dyrkede de døde Sprog, og skreve Bøger om
Astrologien, ansaae Grotii Verk for et Galan¬
terie. De læste det, ligesom mange i vore Ti¬
der læse l'Esprit des loix, for Tidsfordriv,
og undrede sig over, at en lærd Mand kunde
skrive om saadanne Ting. Alt hvad der syntes
at være Nyt, blev anseet enten for guddommelige
Sandheder eller for Kietterier, og man beundre¬
de og fordømte med lige Heftighed en Bog, som
man endnu ikke forstod. Det varede længe,
førend de Lærde kunde overtale sig til at give den
Plads paa de høie Skoler ved Siden af Gram¬
matik og Logik. Forfatterens Navn, som er saa
berømt iblant de Lærde ved de kritiske Verker,
som han skrev i sit Gesandtskab, har uden Tvivl
forhvervet Videnskaberne denne Ære, og Efter¬
kommerne den Tilladelse, at tænke lidt mere paa
Selskabets Beste, end denne lærde Mand tænkte
paa de Svenske Stats=Sager, som vare ham
betroede.
Saa vanskeligt var det at faae Menneske¬
ne til at troe, at Fornuften havde nogen Deel i
disse Handlinger, paa hvis Bestyrelse Folkenes
Skiebne beroer. Men det var endnu langt fra,
