198
at man troede, at der behøvedes saa meget dertil,
som til at læse gamle Haandskrifter, og til at
skrive Almanakker. Den liden Fremgang, som
de Videnskaber, der lære os at bestyre vore Hand¬
linger til Selskabets Beste, have gjort, indtil
de nye Tider, den Sparsomhed, med hvilken de
ere dyrkede af vore Lærde, bevise det. Ligesom
den Mængde af vigtige Sandheder, som alle Na¬
tioner ved fælleds Bestræbelse i nogle faa Aar
have opdaget, og som, baade i Henseende til deres
Mængde og deres Nytte, udgiøre mere end et
heelt Facultet tilforn har vidst, bevise paa den
anden Side, hvad der kunde have været gjort,
dersom det til alle Tider havde været de Lærdes
Hensigt, at arbeide til Menneskenes Nytte.
Den Jver og Nytte, med hvilken en eneste
Deel af denne Videnskab, nemlig den, som an¬
gaaer Land=Oeconomien, nu dyrkes iblant os,
stadfæster denne Sandhed. Hvormeget have disse
Undersøgninger ikke opvakt Nationen til at tænke
paa andre Ting, ved hvilke Fædrenelandets al¬
mindelige Beste kunde befordres. Friheden af
disse Undersøgninger, og den patriotiske Nidkier¬
hed, med hvilken de understyttes, giøre Regie¬
ringen en evig Ære, og de, som have været
Redskaber dertil, fortiene at regnes iblant de faa
ret nyttige Lærde, som have lært Menneskene at
bede og arbeide.
