199
De Skiønne Videnskaber ere endnu mere
nye hos os. Upartiske Læsere kunne af det, som
jeg paa adskillige Steder har sagt, let slutte, at
jeg forstaaer derved ikke alene den Konst at tale
vel; den maae være forenet med al den Viden¬
skab, som tiener til at forbedre Forstanden og
Hiertet. Den Konst at tænke ordentlig, men
tillige naturlig, og uden unyttige Omsvøb; den
Kundskab om Gud, Mennesket og Verden, som
forhverves ved den sunde Fornufts Brug, ved en
ordentlig Læremaade, ved en oplyst Fornufts Be¬
tragtninger af Guds Huusholdning i Verden,
ved Jndsigt i Lovkyndigheden og Statskonsten,
ved det Nyttige og Oppyggelige, som Historien
indeholder, og ved de gamle og nye skiønne Ver¬
kers fornuftige Læsning. Alt dette har man Ret
til at udkræve af dem, som dyrke de Skiønne Vi¬
denskaber, og tillige at de besidde en Færdighed
til at bruge denne Kundskab i et levende Sprog,
saaledes at de dermed kunne gavne og fornøie
deres Medborgere. Cicero forlanger det samme
af en Taler. Plato, Cicero, Boileau, Pope,
Addison, Montesquieu besad disse Videnskaber,
og da deres Verker ere saa bekiendte iblant os,
skulle vi da troe, at der kunde være Folk til, Folk,
som have Læsning baade i lærde og levende Sprog,
der tvivle, om disse Videnskaber ere nyttige Vi¬
denskaber; som troe, at de Skiønne Videnska¬
