202
hed, i det de give os saa mange prægtige Beskri¬
velser af en Lærdom, som bestaaer ikke i Ord,
men i Ting, af den Lærdom, som de kalde den
sande og grundige Viisdom, lære de os selv
ikke andet end nogle gamle Gloser.
Det er for tilig, sagde en fornuftig Mand
engang til mig, at tale endnu om det Grundige,
det Skiønne, det Høie. Vi burde først ønske
alle dem, som dyrke Videnskaber, sund Fornuft
og rene Hensigter.
No. 72.
Fredagen, den 25 Sept. 1761.
M¬
an kan ikke læse Historien af den menneske¬
lige Forstands Fremgang, uden derved paa
den klareste Maade at overbevises om Aabenbarin¬
gens Nødvendighed. Hvor mange prægtige Sta¬
ter der end vare i den gamle Verden, og hvor
mange store Opdagelser Menneskene end paa de
Tider have gjort, var Fornuften dog ved sine egne
Kræfter saa uformuende til at kiende Gud og sig
selv, at de enfoldigste Sandheder, som vi nu,
efter at de ere os aabenbarede, kunne bevise af
