203
fornuftige Grunde, da vare skiulte for alle de
Folk, som ikke havde Aabenbaringens Lys. Paa
en Tid, da alle andre Konster og Videnskaber
blomstrede i Verden, og da den menneskelige For¬
stand var bragt til saa høi en Spids, at vi nu i
de fleste Ting holde os lykkelige nok, om vi kunne
efterligne de Tiders Mønstre, fandt man ikke alene
det groveste Afguderie hos Mængden, men de
Viise selv havde i deres bekiendte Systemer saa¬
danne Begreber om Gud og Verden, hvis Urigtig¬
hed vi nu kunne indsee af Naturens Lys.
Efter det Pythagoriske System var Ska¬
beren ikke adskilt fra Skabningen; den evige og
uforanderlige alle Tings Aarsag skulde være opløst
i Deele, som vandrede af et Legeme i et andet.
Efter det Epikureiske var den fuldkomne, den
uforanderlige Orden, som vi opdage i de mindste
Deele af Naturen, en Virkning af en blot Hæn¬
delse, og af nogle Solegrans forvirrede Sam¬
menløb. Ved saadan en Hændelse, som ikke
kan frembringe den mindste ordentlige Streg i
Konstens Arbeide, var Naturens prægtige Byg¬
ning opreist. Stoikerne betragtede alle Ting som
Virkninger af en blot Nødvendighed. De fleste
kiendte ikke nogen anden Gud end Materiens egen
Drift, ingen Trøst i Ulyksalighed, ingen Be¬
lønning for Dyden, uden denne haarde Lov, at
hvad som skede, kunde ikke være anderledes end
