209
og os selv, og giøre os dydigere, roeligere og
mere skikkede til at opfylde hans Hensigter her og
i et andet Liv. Dersom da disse Menneskers
Lærdom om Gud, Sielen, Verden og Pligterne
baade kommer den sunde Fornuft meget nærmere,
og har gjort en langt almindeligere Nytte i Ver¬
den, end Grækernes og Romernes Philosophiske
Systemer, skulle vi da ikke troe, at de ei have
den Lærdom af dem selv? Skulle vi ikke troe, at
deres Philosophie er kommen endnu meget mere
umiddelbar fra Himmelen end den Socratiske, og
at den Prophetiske Aand, og det Lys, som disse
Personer have havt, har været mere Guddomme¬
ligt end de Aabenbaringer, som Pytagoreerne til¬
lagde deres Viise? Skulle vi ikke vise den samme
Tillid til dem, som til andre Forfattere, der lære
os nye og vigtige Sandheder, som vi ikke selv
have kundet opfinde; at ikke nægte strax alt hvad
vi endnu ikke kunne begribe, og at troe endog no¬
get paa deres Ord? Det er dog vist, at Menne¬
skene i alle Videnskaber behøve Anførsel, og skulle
vi længe kunde tvivle om, hvilken Lærdom der
fortiente meest at legges til Grund i det menne¬
skelige Kiøns Underviisning, enten de gamle Phi¬
losophers Systemer, som nægtede Forsynet og
Udødeligheden; som snart giorde Sielene til Dele
af Gud, snart Gud til Materiens Kraft; som
lærte, at alting skede enten af en blot Hændelse,
