212
derimod have vi intet uden Gisninger, og en Af¬
grund af Mueligheder. Naar vi ved en virkelig
Forandring i Tingenes Sammenhæng finde en
stor Mangel opfyldt, og et vigtigt Gode tilveie¬
bragt, kunne vi slutte, at det har været Guds
Hensigt af den Forandring; men det var daar¬
ligt, om vi derfor vilde tænke, at alle de Foran¬
dringer og Virkninger, hvis Nytte vi ikke kunne
begribe, havde derfor i sig selv og i Guds Fore¬
stilling ingen Hensigter. Vi begribe af den Nytte,
som vi erfare, at en Soel er fornøden, men der¬
som vi vilde spørge, hvorfor Gud ikke har skabt
flere Sole til at lyse for os, og sat dem i den For¬
bindelse med Jorden, at de kunde uddele Lys og
Varme i en ligere, jevnere og taaleligere Grad til
alle dens Jndbyggere; dersom vi deraf, at vi ikke
kunne begrive Aarsagen, hvorfor der ikke er flere
Sole, vilde slutte, at der slet ingen var, eller at
et viist Væsen ikke kunde have sat den paa Him¬
melen, som vi see, hvor daarligt var da ikke Spørs¬
maalet, og hvor latterligt var ikke Slutningen?
Saa vanskeligt er det for den menneskelige
Forstand, i den vigtigste af alle Undersøgninger,
at følge de Regler, som den dog ellers iagttager
i alle naturlige Ting. Snart ere vi i vores egne
Øine saa ringe, at det mindste Mirakel, den rin¬
geste Forandring i Naturens sædvanlige Orden
synes for meget, om end Gud derved kunde bringe
