217
den menneskelige Natur, hvori Overbeviisning
og Frihed ingen Deel havde. Den første Aa¬
benbaring var et Middel til at berede Menneske¬
ne til at antage den sidste, og til at fæste den sande
Guds Kundskab saaledes hos et Folk, at den ikke
reent skulle uddøe; Gud maatte derfor, som A¬
postelen siger, see igiennem Fingre i Vanvit¬
tighedens Tid (*). Af dem, som vare uden
for den Jødiske Kirke, forlangte han kun, at de
skulle skye raabende Laster, som deres egen Sam¬
vittighed fordømte, og, naar de giorde det, ynke¬
des han over dem, som vi see af Niniviternes
Exempel. Den menneskelige Forstand maatte
deels ved den første Aabenbaring, deels ved Na¬
turens Betragtning beredes til et høiere Lys, og
da den endelig var kommen saa vidt, at den kiendte
en Himmelens og Jordens Skaber, endskiønt
ved det naturlige Lys alene endnu meget ufuld¬
kommen, og derfor, som Apostelen siger, uvi¬
dendes dyrkede ham; da i Tidens Fylde, da
Forstanden var skikket til aandelige og høiere Be¬
tragtninger, da nogle Viise, endog af Naturens
Lys, indsaae, at Gud var en Aand, der ikke
boede i Templer, som vare gjorte med Hæn¬
der; da var det Tid at opfylde den Mangel,
som endnu var tilbage, og som Fornuften selv
ikke kunde afhielpe; da var det Tid, ved særde¬
(*) A. G. 17.
