221
begribeligere Maade, kan besvares af de sam¬
me Grunde. Gud virker i Naadens ligesaa lidt
som i Naturens Rige flere Forandringer, end der
just behøves til at naae hans endelige Hensigt i
den hele Skabning, og da denne Hensigt over¬
gaaer vores indskrænkte Begreb, bør det ligesaa
lidt komme os fremmed for, at Gud ikke oftere
paa en klarere og for alle Mennesker begribelig
Maade aabenbarer sig, som at alle Mennesker af
Naturen ikke ere lige kloge, lige sunde, lige stærke,
og Jorden overalt lige frugthar. Men have vi
og undersøgt, om saadan en Aabenbaring, som
vi forlange, var muelig? Gud kan, som en Aand,
ikke aabenbare sig umiddelbar for os. Vi kunne
ikke forestille os vores egen Siel uden af dens
Virkninger. Gud maae altsaa aabenbare sig
ved Tegn; men hvoraf skulle vi vide, at disse
Tegn komme fra det Høieste Væsen, uden deraf,
at de ere Virkninger, som overgaae alle endelige
Væsners Kræfter? De Tegn, som Gud har gi¬
vet os i Naturen, det Vidnesbyrd, som alle Tings
Sammenhæng, Orden og Overenstemmelse afleg¬
ge om en eneste, allerhøieste, uendelig viis, god
og almægtig Aarsag, ere de visseste Tegn, som
Gud kan give os, og den klareste Maade, hvor¬
paa han kan aabenbare sig. Jkke desmindre
kunne Menneskene blive saa vante til at see disse
Ting daglig for deres Øine, at de ikke opvække
