222
nogen besynderlig Eftertanke eller Forundring.
De fleste Nationer have i mange hundrede Aar
henlevet i Vantroe og Afguderie. Jeg har viist
i det foregaaende, at den menneskelige Forstand,
behøvede just paa den Tid, da den var meest
dyrket, allermeest Opvækkelse, for at giøre sig
sunde Begreber om sin Skaber, og at de Philo¬
sophiske Beviser alene ikke vare kraftige nok til
at bringe Mængden til den sande Guds Kund¬
skab. Menneskene behøvede altsaa en Aabenba¬
ring; men den maatte tillige bestyrkes ved usæd¬
vanlige Tildragelser, ved Mirakler, som giorde
Folk opmerksom paa Lærdommen, og som gave
dem, der prædikede, den Myndighed og Anseel¬
se, som Fornuftens svage Beviis ikke kunde give
de Tiders Philosopher iblant Folk, som vare saa
forblindede af Overtroe. Saadanne Mirakler,
hvor store de end ere, ere dog aldrig saa fuld¬
komne Beviis paa Guds Egenskaber, som det
store Mirakel i Skabelsen og Forsynet, hvilket vi
see daglig for vore Øine. Jkke desmindre op¬
vække hine mere Opmerksomhed, men hvorfor?
uden fordi de ere mere usædvanlige. Dersom
saadanne Tildragelser bleve almindelige, dersom
vi saae Døde hver Dag opstaae, skulde de tilsidst
giøre ligesaa liden Virkning paa os, som de store
Vidnesbyrd, Gud har efterladt sig i Naturen,
hvilke ikke røre os mere, sust fordi vi see dem
