223
daglig. Vi skulle ansee Mirakler som naturlige
Hendelser, saasnart begge vare sædvanlige, og
dersom den store Orden og Overensstemmelse, som
vi nu finde i Tingene, ikke kan overbevise os om
et Høieste Væsens Nærværelse og Virksomhed i
Naturen, skulde vi meget mindre troe, at et viist
og got Væsen regierede Verden, dersom Naturen
ikke fulgte nogen bestandig Regel eller Lov i sine
Virkninger, og dersom dens Orden hvert Øieblik
blev forandret ved umiddelbare og overnaturlige
Virkninger.
Usædvanlige Tildragelser, som stride mod
Naturens almindelige Love, kunne opvække Op¬
merksomhed hos et Kreatur, men de kunne ikke
oplyse og forvedre det, dersom de ikke forbindes
med en Lærdom, som kan overbevise Forstanden
og bøie Villien, og som kan tiene til Beviis, at
det Væsen, ved hvis Magt saadanne Mirakler
skee, vil Menneskets Beste. Om end saadanne
idelige Mirakler gjorde nogen Virkning paa Men¬
neskene, kunde dog den Virkning, saavidt den
kom af Miraklet alene, og ikke af Overbeviisning
om Lærdommens Sandhed og Nytte, ikke giøre
os viisere og bedre; Den opvakte kun en Træl¬
doms Frygt, som igien forsvant, saasnart vi bleve
vante til at see saadanne Hendelser ofte, ligesom
Pest, Jordskielv, Krig, Havsnød og andre Ting,
som ere de forskrækkeligste i Livet, giøre Menne¬
