224
skene, naar de først blive vante dertil, sielden
bedre, men ofte haardere og meere forstokkede.
En forfærdende Lyd, en Torden, et hen¬
rykkende Syn, og andre umiddelbare og usæd¬
vanlige Virkninger af Guds Almagt, som hvert
Øieblik erindrede os om det Høieste Væsens Nær¬
værelse, kunde vel opvække en Skræk for dette
Væsen, som bevægede os til at efterleve hans
Befalinger med en Trældoms Frygt. Men de
kunde ikke give os Kierlighed, ikke Tillid til dette
Væsen. De lærte os ikke at kiende hans Viis¬
dom og Godhed; De viiste os kun en forfærden¬
de Almagt, en Despote, som med skrækkelige
Trudseler aftvang os en udvortes Lydighed, som
ikke forbedrede Forstanden og Hiertet. Nu deri¬
mod lære vi af Naturens Orden, og af en Aa¬
benbaring, som er stadfæstet ved Mirakler, der
vise, at den er given af Naturens Herre, at kiende
Gud som en viis Regent, og som en Fader; og
de, som ikke høre disse Vidnesbyrd, skulde vel,
som Frelseren siger, ikke heller troe, om de saae
yver Dag Dode opstaae.
Jdelige Afvigelser fra Naturens Orden
skulle desuden forvirre den menneskelige For¬
stand, som ikke kiender uden almindelige Sand¬
heder, der grunde sig paa en Overensstemmelse i
vore Erfaringer; dersom disse sloge alt for ofte
teil, dersom f. E. Jlden jevnlig lod af at brænde,
