227
ning ikke foraarsage i den menneskelige Tænke¬
maade, og i alle vore Handlinger? Da det deri¬
mod ingen videre Forandring giorde, om Gud
undertiden ved overnaturlige, men for os skitilte
Virkninger forlængede et Menneskes Liv over
Naturens Kræfter. Vi kunne altsaa nogenledes
begribe, hvorfor Guds Viisdom ikke tillader at
giøre jevnlig aabenbare Mirakler; men vi kunne
deraf ikke slutte, at det strider mod den samme
Viisdom, at forandre undertiden Tingenes na¬
turlige Løb ved umiddelbare, men for os skiulte
Virkninger, og endskiønt vi derfor ikke bør vente
saadanne, seer jeg dog ikke heller, hvorfor vi
skulle nægte dem, og hvorfor vi skulle ansee alt
hvad der skeer i Verden, som blot Mechanisk, og
som Virkninger af de Kræfter alene, som Gud
har lagt i den første Skabning. Den fornuftige
Slutning, som vi bør giøre af alt dette, er denne,
at ligesom vi ikke ere berettigede til at kræve no¬
gen Hielp af Gud, uden at bruge de Midler, som
han har aabenbaret os i Naturens og Naadens
Rige, saa bør vi og, naar vi følge denne Orden,
ikke indskrænke hans Almagt saaledes til de faa
Regler, som vi kiende af hans viise Huusholdning,
at vi ikke troe tillige, at han kan giøre meget mere
end alt hvad vi kunne bede eller forstaae,
