229
ninger af den Socratiske Læremaade, en Philo¬
sophie, som vi siden have indskrænket til den Vi¬
denskab, som Aristoteles først gav Navn, og af
hvilken de Gamle, i Mangel af Aabenbaringens
Lys, forstode langt mindre end vi, nemlig Me¬
taphysiken. Denne og Logik var det, som vore
Lærde alene fandt værdige at beære med det agt¬
bare Navn af Verdslig Viisdom, og de to yp¬
perligste af Aristotelis Verker, hans Stats=Vi¬
denskab og Tale=Konsten, just disse, i hvilke de
Gamle havde saa stor en Styrke, dem have de
sielden læst, og endnu mere sielden brugt og efter¬
lignet. De Gamle skreve Historier for at danne
Statsmænd og Helte, ved at undersøge de bor¬
gerlige Handlinger efter Grund-Reglerne af Sæ¬
delæren, Stats= og Krigskonsten, for at vise os
Aarsagerne og Følgerne af de vigtigste Stats¬
Forandringer, og for at belønne Heltene med
værdige Berømmelser, og opmuntre andre ved
ligesaa rørende Taler, til at efterfølge dem. De¬
res lærde Fortolkere have læst disse Historier, de
have oversat dem, og skrevet store Forklaringer
derover, uden at forskaae mere end Sproget, uden
nogen Jndsigt i Sædelæren eller Statskonsten.
De have bekymret sig mere om de Gamles Klæ¬
dedragter, om Navnene af deres Guder, deres
Skiøger, deres Gader og Torve, deres Maade
at spise og drikke paa, end om de Love, de Leve¬
