235
en anden fabelagtig Gud, som de fleste ikke kiende
noget til. Paa et andet Sted bliver Orithyiæ
Bortførelse ved Boreas, eller en anden saadan
Fabel forestillet mod alle de Regler af Ærbar¬
hed og Velanstændighed, som bør iagttages baade
i Husene og paa offentlige Steder.
Det er langt fra, at jeg tænker, at vi
skulde sætte alle verdslige Historier tilside, eller
ansee alle de gamle Mesterstykker, som uværdige
til at efterlignes af os. De skiønne Støtter eller
Malerier til Versailles og i andre Kongelige Pal¬
ladser have visselig havt til Hensigt at opmuntre
Konsterne og at forbedre Smagen. Vi kunne
ikke heller nok beundre disse fortreffelige Mønstre.
Men paa den anden Side viser det en be¬
synderlig Overtroe og en meget indskrænket Tæn¬
kemaade, at ikke finde Smag i andet end i det,
som er gammelt, og uden Ende at tage Efter¬
lignelser og Tegninger af disse Mønstre. Lad
os efterligne de Gamle saaledes, som Addison og
Pope have efterlignet dem. Disse undersøgte vel
de Græske og Romerske Digtere, for at danne
deres Smag; men de holdt det derfor ikke for¬
nødent at skrive paa Græsk eller Latin, eller i
alle Stykker at være slaviske Efterfølgere af dem.
De tænkte selv, og frembragte noget Nyt af deres
eget. Saaledes burde og Bildhuggerne og Ma¬
lerne giøre, og ikke altid blive ved det samme,
