237
deres rette og sædvanlige Dragt, hvoraf Efter¬
kommerne engang kunde kiende, til hvad Tid de
have levet, Hovedet saa fuldt af Alderdommens
Prydelser, at det hele Malerie maae være i den
gamle Smag. En Adelsmand maae udrustes
med et Harnisk, som en Krigs=Gud, og hans
Hoved prydes med en Paryk, som er lagt i de
ziirligste Lokker; hvor vel skikke disse Ting sig
ikke sammen? Maleren giver saaledes ofte en
Borger en Krigerisk Dragt med blotte Arme,
ligesom det var en Romersk Feltherre; og en
Philosoph forestilles i sin Studerestue med Nat¬
hue og Slobrok, i saa selsom en Dragt, at man
skulde troe, at Maleren havde villet tegne os en
Moskoviter eller en Jndbygger i Tønquin.
No. 76.
Fredagen, den 9 Octobr. 1761.
D¬
er er Pedanterie i alle Stænder, og dog
holder enhver sin Stand frie derfor. Sol¬
daten troer, at Pedanteriet alene har sit Sæde i
den Lærdes Studere=Kammer; og den Lærde
meener, at det findes ingensteds mere end paa
