238
Parade=Pladsen. Enhver er forelsket i sin Stand,
og ønsker derfor gierne at finde Feil hos en an¬
den, for at kunne giøre sig selv den Kompliment,
at han har udvalgt den beste.
En Særsindet kalder ofte en ligegyldig og
almindelig Sædvane Pedanterie. Magisteren
maae lee af mig saa meget han vil, fordi jeg
kysser et Fruentimmer paa Haanden. Er jeg
en Pedant, saa er jeg i det mindste en føielig
Pedant; og jeg vil i en ligegyldig Sag heller
begaae en Daarlighed, for ikke at legge mig ud
med alle Folk, end være klog, for at beholde
Magisteren til Ven. Da Diogenes vilde ikke
reise sig for at gaae Alexander i møde, gik A¬
lexander af Solen for at føie Diogenes. Mange
skulde maaskee være stolte nok til at giøre det
samme som Diogenes; men faa skulde, som
Alexander, have Høimodighed nok til at lempe
sig efter en Pedant.
Naar man paa engang treffer to Pedanter
af adskillige Stænder, kan man ved dette Syn
blive overbeviist derom, at en Feil kan have me¬
get ulige Skikkelser, og dog blive endnu den
samme Feil. Denne Fornøielse havde jeg forle¬
den, da Clitander og Sommelius mødte hinan¬
den uden for mine Vinduer. Sommelius gik
langsom henad Gaden, men den ene Haand i
Barmen og den anden i Vest=Lommen, han saae
