256
og jeg holder for, at siden vi endelig skulle kiøbe
saadant af andre, er det bedre at forskrive det,
end at fylde Landet op med Fremmede, som for¬
agte og forderve Nationen. Det eneste, som
anstod ham i Frankrig, var Vinene; Det er ikke,
sagde han, fordi de ere saa gode i sig selv; thi
de ere tynde, og komme i Henseende til Kraften
og Styrken hverken mod de Spanske og Jtalien¬
ske Vine, eller mod Engelsk Øl, men af disse
Drikke kan man ikke nyde meget. Han gav os
en fortreffelig Bourgogne=Viin, og medens vi
drak denne af store Engelske Glas, forsikrede han,
at naar han drak, vilde han gierne have noget
tungt og fast i Haanden, og holdt derfor mere
af disse Glas end af vore egne. Over Maalti¬
det blev der talt meget om Penge-Mangel i Lan¬
det, og han forsikrede, at endskiønt vi havde flere
Skibe nu end tilforn, troede han dog, at vi tabte
i vores Handel, især paa Frankrig; men derfor,
sagde han, er det just ikke fornødent at forhøie
Tolden paa Vinene. Ved Slutningen af Maal¬
tidet begyndte hans patriotiske Jver at falde, og
efter nogle Minuters Taushed, sagde han, i det
vi stod op fra Bordet, at hvor urimelige end de
fleste Franske Moder vare, holdt han det dog ikke
ganske ufornuftigt at sove Middags=Søvn.
Da Caffeen havde fordrevet Dunsterne,
kom hans patriotiske Geist over ham igien; Bøn¬
