258
me dertil, at mange handle saa, førend enhver
begynder fra sig selv. Jeg beklager dem, som
af Trang forledes til at bruge uretfærdige Midler,
for at sætte sig i Ligevægt med andre, som ved
saadanne uretfærdige Midler berige sig. En
ærlig, men fattig Kiøbmand kan, naar han lever
iblant mange Bedragere, sættes i de Omstændig¬
heder, at han enten maae begaae Uretfærdighe¬
der, eller opgive Handelen? Men andre, som
ikke ere Kiøbmænd; som for at giøre en liden
Fordeel paa de Vare, som de indkiøbe til deres
eget Brug og Fortæring, eller for en indbildt
Smags Skyld, som de finde i det Fremmede,
handle med saadanne Bedragere, mon de ikke ere
mere Lastværdige, end alle Kiøbmænd og Told¬
Betientere? Saa længe vi have mange saadan¬
ne Borgere iblant os, skulde en heel Krigshær
af Betientere ikke forslaae til at hindre alle frem¬
mede Vares Jndførsel, og vore Kiøbmænd maatte
være opdragne i den strenge Dyd af Laeedæmon
og Rom, dersom der ikke fandtes nogen, som
lod sig forlede til at søge utilladelige Fordele.
Verden bliver aldrig i nogen Tid forbedret, der¬
som enhver vil bie, indtil alle giøre det samme.
De, Min Herre, er en formuende Mand, som
ikke lever af Handelen, og ikke kiøber uden hvad
De fortærer. Om og de indenlandske Vare ere
lidt dyrere end fremmede, skal denne Forskiel,
