riotiske Tilst
200
og derom kan man jo ikke tvivle, dersom disse
Vare ere dyrere.
Ja, saa snakker man for os, svarede Kiøb¬
mandens Vært, Jo jeg kan høre, at J og haver
læst de politiske og oeconomiske Skrifter, som ville
bilde os ind, at vi kunne være rige uden Pen¬
ge -- Saadanne Bøger, som der nu omstun¬
der skrives, og deri have vi og lært at efterabe
Fremmede, ere et Lands største Ulykke. Naar
vi først ere ødelagte ved Projecter, komme Skri¬
benterne bag efter, og giøre os Hvidt Sort, og
Sort Hvidt, saa have de hundrede gode Raad,
som alle gaae kuns ud paa at indskrænke Folk,
for at skaffe os de Penge igien, som vore gode
ærlige Forfædre samlede, uden at være indskræn¬
kede, og uden at forstaae enten Politiken eller
Oeconomien. Snart skal et afskaffes, snart et
andet; Nu maae det ikke indføres, nu skal Pri¬
sen derpaa forhøies. J gamle Dage tænkte man
anderledes; J stedet for at forhøie Tolden paa
fremmede Vare, søgte man at skaffe sine Lands¬
mænd dem for godt Kiøb, og lod Fremmede igien
betale dyrt, hvad de hentede i Landet. Nu er
alting forkiert. Alt hvad der kommer Udenlands
fra, skal være dyrt, og vore egne gode Inden¬
landske Vare, vores Korn, vores Smør, dem
skulle Fremmede have for got Kiøb. J stedet,
for at vi nu drikke Vand og tyndt Øl af Leerkar,
