262
Alen-Maal paa vore Auctioner; Og disse nye¬
modige smaa Verker i 12. disse Memoires, 6)
fais, Geuvres ge -. kunne ikke veies op
med Penge. Er det ikke skammeligt, sagde han
til Kiøbmanden? Jeg forstaaer ikke, svarede
denne, at dømme om den indvortes Værdie af
disse Skrifter, som De tale om; men skal jeg
sige min Mening som Kiøbmand, troer jeg ikke,
at der gaaer nu saa mange Penge ud af Landet
for disse smaa Bøger, som der gik ud for de store,
og da hine ere skrevne paa levende Sprog og
kunne læses af alle Stænder, er det rimeligt, at
de længere beholde deres Priis end de andre, som
ere skrevne for lærde Folk alene. Vi Kiøbmænd
agte altid Varene fornemmelig efter deres Søg¬
ning og deres Nytte. Det rare, det kostbare,
det som er for faa Kiendere, har sielden en be¬
standig Priis. Det er ikke Græske og Latinske
Verker, raabte den Lærde, ikke de, som ere trykte
uden for Landet alene, som have tabt deres Priis
ved denne Forandring i Smagen; men og vore
egne gode gamle Danske Bøger. Vore største
Taleres Verker, de nitideste Exemplarer af Lig¬
Prædikener in Folio, indbundne i sort Fløiel med
Sølv Snit, finde ofte ikke saa mange Liebhabe¬
re, som en Ode til ?- - Mandfolkene kiøbe
dem for Kaaberstykkernes skyld, Fruentimmerne
skiære Fløilet af til Kyser og Modester, og Ma¬
