200
maning, som vi give vore Børn, er, at de skulle
være artige.
Bog betyder foruden dets egentlige Be¬
merkelse alle Kirke- og Skole=Videnskaber. At
sætte en til Bogen, er at bestemme ham til en
Kirke= eller Skole=Betiening. At slaae sig fra
Bogen, er at ikke søge mere Kirke- eller Skole¬
Embeder. Man siger derfor om en, som stude¬
rer Lovkyndighed ikke for at blive Doctor eller
Profesfor, men Dommer, Advocat, o. s. v. om
en, som legger sig efter Mathematiken, for at blive
Bygmester, Jngenieur, o. s. v. at de slaae sig
fra Bogen. Heraf har det, som man kalder
Boglige Konster, sin Oprindelse, hvilket ikke
er det samme, som Romerne kaldte Artes libe¬
rales, thi dette Ord kommer i det latinske Sprog
ikke af Liber, en Bog, men af Liber, frie;
Cicero kalder denne Kundskab bruditionem
libero dignam. Det burde altsaa hedde, de
Frie og ikke de Boglige Konster; hvilken For¬
skiel vore Lærde vel havde taget i agt, dersom de
ved Boglige Konster vilde have forstaaet det, som
Romerne kaldte Artes liberales. Det er
ikke heller det, som de Franske kalde Kelles let¬
tres. Men de Ord, Boglige Konster, bru¬
ges i vort Sprog egentlig til at betegne de Skole¬
Bøger, som unge Studentere lære til den saa
kaldte Eæamen Utium.
