208
Frihed betyder i en Philosophisk Mening
en Formue til at giøre uforhindret hvad Fornuf¬
ten erkiender for at være det Beste. Men i
daglig Tale forstaaer man derved en Evne til at
giøre hvad man behager, uden at være nød til
at følge Fornuftens Bydende. Den naturlige
Frihed, ved hvilken man behager i Selskaber,
bestaaer i en Maade at tale og handle paa, som
er saa utvungen, at man i det mindste ikke mer¬
ker, at Fornuft og Overlæg har nogen Deel deri.
Det, som man kalder borgerlige Frihed, er en
Frihed for alle de Jndskrænkninger, som de
Verdslige Love kunne paalegge Mennesker, og
denne sættes fornemmelig deri, at det ikke forby¬
des Folk at forøde deres Midler, og fyldestgiøre
deres Begierligheder, men at enhver har Tilla¬
delse, som man siger, at giøre med Sit, d. e.
med sin Helbred og Velfærd, hvad man vil. Til
denne borgerlige Frihed henhører og det, som
nogle kalde Handels=Frihed, hvorved de for¬
staae, at man kan føre saa mange fremmede Vare
ind, og saa mange Penge ud af Landet, som man
behager. Ligesom nogle Herremænd henføre
iblant deres Adelige Friheder den Ret, at kunne
handle med deres Bønder, som de ville. Re¬
ligions Frihed er og en Art af den Borgerlige
Frihed. Efter nogles Mening bestaaer den i
en Tilladelse, til at ikke sige andet end hvad de
