277
gende, at det ikke vil blive Dem ubehageligt, ved
følgende Brev at faae en nye Anledning, til at
betragte saa vigtig en Sag. De tænker uden
Tvivl ligesom Forfatteren af følgende Brev, at
man ikke anseer Barndommen med alvorlige, og
jeg tør sige, ærbødige Øine nok, fordi man i det
spøgende Barn ikke tænker paa den alvorlige
Mand, i Dukketøiet paa den modne Alders For¬
retninger, og derfor ofte forsømmer saa mange
gode Leiligheder, til at indprente et Barn den
Tænkemaade og det Sindelav, som i den voxne
Alder skal giøre dets og Fædrenelandets Lykke.
Det Brev, af hvilket jeg her har den Ære at
skikke Dem en Oversættelse, er skrevet paa Fransk,
af en lærd Adelsmand i Jylland, til en af sine
Paarørende; det indeholder nogle Betragtnin¬
ger over Romaner. Forfatteren er aldeles ingen
Fiende af disse Skrifter, ikke engang af alle Fran¬
ske, som han dog meest synes at være misfornøiet
med. Han troer alene, at de fleste ikke ere
skrevne i en Smag, der er uskyldig nok for gode
og rene Sæder. Her er Brevet:
Min kiere Riece!
J
Jeg er aldeles af samme Mening, som Eders
Cabinet=Præst, i Henseende til de Romaner,
