278
som Eders Francoise foreslaaer den unge Frøiken
at læse, for at øve sig i Sproget. Jeg er for¬
visset om, at de hielpe ligesaa meget til at for¬
derve Hiertet, som til at forbedre Kundskaben i
Sproget; og hvilken uendelig Forskiel er da
imellem det Tab og den Fordeel, som de føre med
sig! Jeg troer ikke, min Datter, at Eders Præst
vilde fordømme Romaners Læsning, dersom han
troede, at de kunde forskaffe en uskyldig Fornøiel¬
se, eller en ligegyldig Tidsfordriv. Men det
er langt fra, at man kan sige dette om de Roma¬
ner, som vi gemeenlig give vores Ungdom i Hæn¬
derne, for at øve sig i et Sprog, hvis Kundskab
Moden engang regner for et væsentlig Stykke af
en god Opdragelse. De franske Romaner ere
skrevne med Kløgt og Vittighed; men desto far¬
ligere ere de, naar Uskyldigheden fattes dem.
Den Vellyst, de prædike, er tillavet med den
fineste Smag, og aabner sig Jndgang til Hier¬
tet ved Følelser, som synes uskyldige. Elskov
er snart den eneste Drivefier, som sætter deres
Helte i Gang. Af den udspringe deres Dyder,
den skal forsvare deres Laster, den bliver Aarsa¬
gen til deres Vanheld, og dens Sødhed skal til¬
lige være deres Lyksalighed. Men deres Dyder
ere for høie, og deres Laster for fremmede for den
største Deel af Menneskene. Vi ere gemeenlig
for svage til at opnaae de første, og af os selv
