285
og jeg er vis paa, at den Glæde, J da vil føle,
skal først giøre min Lovtale sand og fuldstændig.
Jeg forbliver e.
No. 81.
Mandagen, den 26 Octobr. 1761.
D¬
en Helvedes Flod, om hvis Vande Poeterne
fortælle, at de fortærede Jern og Staal,
løber med et hastigt og brusende Fald igiennem en
dyb Dal, hvor en tyk Skov, omringet af ube¬
stigelige Bierge, udbreder overalt en Skygge, som
nærmer sig til det Cimmeriske Mørke. Midt i
denne Dal er en Underjordisk Bygning, opmu¬
ret af saa Klippefast en Hvelving, at Tiden selv
ikke formaaer at ødelegge den. Denne Bygning
kaldes Forglemmelsens Tempel. Paa den
hele Hvelving ere kuns tvende Aabninger, den
ene bevares af Søvnens, den anden af Dødens
Engel. Jeg steg ved Søvnens Ledsagning ned
igiennem den første Aabning; thi de, som gaae
igiennem den anden, komme aldrig tilbage. Jeg
saae et svagt Lys fremskinne af en mørk Afgrund,
