280
og min Veileder sagde, at dette kom fra Tidens
Boelig, som uden Ophør stræbte at ødelegge alle
de menneskelige Arbeider, som Døden og Søvnen,
bragte herind. Ved Jndgangen stødte Fødderne
hvert Øieblik an paa noget, som lignede Stene
og Gruus af forfaldne Bygninger. Engelen
sagde, at det var Stykker af Kroner, Zeptre,
forfaldne Ære=Porte, Triumph=Vogne, og andre
saadanne Ting, som Tiden udfeier i saa stor Mæng¬
de, at de ofte tilstoppe Jndgangen. Er J en
Kiender af Alderdommen, sagde han til mig,
da kunde J her giøre mange rare Samlinger;
men det bliver altsammen til Støv, saasnart
kommer op igien i den frie Luft. Jeg fornam
hist og her nogle Bevægelser, og det forekom mig,
som om jeg saae Skygger af menneskelige Figurer.
Det er Siele, sagde han, af gamle Konger, Pa¬
ver, Generaler, Stats-Ministre, Historieskri¬
vere, Poeter, Philosopher, som man sielden kan
kiende igien, og som selv neppe vide, hvad de have
været. Han dreiede i det samme en blind Lygte,
som han havde i Haanden, og sagde: Disse ere
Alexander og Diogenes; men de vare begge saa
mørke, at jeg ikke kunde kiende dem fra hinanden.
Han viiste mig adskillige Rum i denne
Bygning. J det første var en stor Mængde af
Græske og Romerske Haandskrifter. Her, sagde
pan, seer J alle de Bøger, som de Lærde kalde
