290
taale dem. Der ere andre, som ikke slaae Hier¬
tet i tu, men kuns foraarsage nogen Qvalme som
er let at fordrive: af dem vil jeg vise Eder nogle.
See der, sagde han, de Anmerkninger over Cor¬
neilles Verker, som Richelien har skrevet med sin
egen Haand. Ved at aabne dem, merkede jeg
ikke anden Virkning deraf, end at jeg kom sterk
til at nyse. Fandens Brev til Voltaire, og hans
Kammertieners Efterretning om hans Liv og En¬
deligt, havde samme Virkning. Tilsidst fandt
jeg iblant disse Papirer nogle Anmerkninger over
et Brev til Tilskueren; jeg læste kun det sidste
Blad, som lugtede meget ilde. De taale ikke
at giemmes længer, sagde Søvnens Engel, og
i det samme kastede han dem ned i det dybeste
Rum af Forglemmelsens Tempel.
Han førte mig ind i et andet Rum, hvor
der vare lutter Haandskrifter. De, som staae
paa denne Side, sagde han, ere Dag=Bøger,
hvori Statsmænd og Generaler have optegnet alt
hvad de selv have erfaret; men af Frygt for at
aabenbare Stats=Hemmeligheder, har man giemt
dem saa længe, at Tiden tilsidst har fortæret dem.
De løse Papirer, som J see deriblant, ere poli¬
tiske Tænkesprog, og Maximer, Forslag til ad¬
skillige Indretninger og Forbedringer i Staten,
Undersøgninger i Natur= og Folke=Retten, som
Forfatterne ikke have udført videre, af Frygt for
