295
han saae alle de onde Gierningers Følger; Dø¬
dens Engel har alene Nøglen dertil. Jkke langt
derfra var et Sted, hvor forglemte Velgiernin¬
ger og ubelønnede Fortienester vare optegnede. J
dette Rum saae jeg Skygger af lemlæstede Sol¬
dater, som havde faaet Afskeed efter Krigen, og
siden vare døde af Hunger; af gamle Tieneste¬
folk, Ammer, Lærere, ja Forældre selv, som
tiggede Almisse af deres Børn; Store Genera¬
ler, som ingen mere bekymrede sig om, saasnart
Freden var sluttet, og kloge Stats-Ministre, hvis
Fortienester vare forglemte ligesaa snart, som deres
Personer ikke længer behagede. Jeg faae en
Fortegnelse af alle Marlboroughs Bedrifter, som
vare indstoppede i den mindste Finger=Hytte af
det par Handsker, som vare Aarsag først til hans
Kones, og siden til hans eget Fald; men jeg saae
tillige, at man havde skrevet med gyldne Bogsta¬
ver paa Kraven af den ene Handske, det, som
Brolingbroke sagde til en, der meente, at han
gjorde ham en Fornøielse ved at opregne Marl¬
boroughs Forseelser: Denne Mand havde saa
mange Dyder, at jeg har glemt hans Feil.
J det samme Rum fandt jeg mange Løfter til
berømte Forfattere, som vare færdige at døe af
Hunger. Jeg saae en Anviisning paa 100 Rdlr.
som var bleven sendt Gellert tilbage igien; An¬
søgninger, som aldrig vare giennemlæste; gode
