290
og den Maade, paa hvilken de best kunne op¬
naaes, endnu vare ubekiendte. Jeg taler her
ikke om de gemene Historie-Skrivere, som for¬
tælle alting, endog de ubetydeligste Tildragelser,
uden Sammenhæng, og som bekymre sig alene
om at skrive store Bøger i en Chronologisk Or¬
den, eller at sige os noget rart og nyt, som ingen
tilforn har vidst, eller maaskee havt nødig at vide;
Jeg taler kuns om saadanne Historie Skrivere,
som have foretaget sig at oplyse Verden ved at
beskrive vigtige Tildragelser.
Endog disse have havt mere til Hensigt at
berette saadanne Handlinger, som, efter Menne¬
skenes almindelige Domme, ere store, rare og
usædvanlige, end saadanne, som kunne være til
almindelig Nytte og Opbyggelse. Den Geist¬
lige og Lærde Historie indeholder saa mange uri¬
melige Meninger, bittre Stridigheder, Forføl¬
gelser og forargelige Handlinger, at de tiene meere
til at vise Fornuftens og Religionens Misbrug,
end til at lære os deres rette Brug. Mod hun¬
drede Levnets-Beskrivelser af Folk, som ere blevne
navnkundige ved Ting, hvorfor de snarere for¬
tiente Plads i en Daare=Kiste, findes neppe et
Exempel af en fornuftig og retsindig Lærer. Det
er ikke saa meget, fordi disse Folk have til alle
Tider været saa rare, som fordi deres Tænkemaa¬
de og deres Handlinger ikke har været selsomme
