291
og urimelige nok til at giøre saa stor Opsigt, som
deres, der have været Stiftere af en Philosophisk
Sect, eller Anførere for et af de Partier, som
kaldede sig selv Orthodoxer og alle andre Kiettere.
Stats-Historien er meest opfyldt med Efterret¬
ninger om Krige og Underhandlinger, som siel¬
den fortælles paa saadan en Maade, at en Krigs¬
eller Statsmand deraf kan have stor Underret¬
ning. De indvortes Forandringer i Staten,
som ere de vigtigste, blive sielden berørte; Naar
man vil vid, Oprindelsen og Fremgangen af A¬
gerdyrkningen, Konsterne, Handelen, Viden¬
skaberne, Lovkyndigheden, Financerne og Krigs¬
magten, maae man søge den i enkelte Blade, i
Archiver, i gamle Forordninger, og som oftest
grunde sine Slutninger alene paa Gisninger.
Endog de Forandringer, som ere foregaaede i
Regierings=Formen, og som dog burde være en
af Historie=Skrivernes første Øiepunkter, findes
sielden saaledes beskrevne, at man med nogen
Vished kan dømme om Statens Forfatning i
enhver Alder. Efter saa mange Historie-Skri¬
vere, som vi have i Europa, er Taciti Beskri¬
velse af de Tydske endnu det visseste, som vi vide
om den ældste Regierings=Form. Det lader,
som den almindelige Plan til alle Historier har
været, ikke saa meget at beskrive os Staten selv,
som at give os nogle Efterretninger om Regen¬
