305
de fleste ikke heller troe det. Dersom det var
sandt, sige nogle, maatte Mødrene til alle disse
Børn være hans Maitresser; Thi ellers var det
jo utroligt, at en Person af hans Alder og Stand,
skulde finde mere Fornøielse i saa besynderlig en
Handling, end i at spille Kort. Med mindre,
sige andre, at han er en Hernhuter og Pietist,
eller giør det af Skinhellighed og for at behage
saadanne Svage Siele, blant hvilke der endnu
skulle være nogle, som formaae meget, og som
kunne giøre hans Lykke. De, som af denne sidste
Aarsag mene, at det maaskee kunde være sandt,
hvad der fortælles om ham, finde, at han er et
snildt ungt Menneske, som har vide og dybe Hen¬
sigter i Verden, og som veed at bruge alting
endog Religionen selv til sin Fordeel. Andre
derimod holde for, at af hvilken af disse Aarsa¬
ger han giorde det, handlede han dog ufornuftig;
thi, om end alle disse Børn, sige de, virkelig
vare hans egne, var der jo mange andre lettere
Maader til at skille sig af med dem; og at han
skulde giøre det af Skinhellighed, det er endnu
mindre troeligt. En Mand af hans Stand, sige
de videre, en Mand, som veed at leve, maae jo
kiende Verden for vel, til at troe, at saadan en
Handling skulde kunne giøre noget til hans Lykke.
Selskabet, som paa det nøieste har undersøgt
Sagen, er overbevtist om dens Rigtighed; Det
