311
endog med sin egen Uleilighed tiene sin Ven. Da
Vexelen var forfalden, indfandt Skyldneren sig
for at betale Hoved=Stolen og Renterne, hvilke,
siden Pengene vare laante af en Jøde, vel vare
høiere end 6 pro Cento. Hans Ven vilde ikke
tage imod nogen af Delene, men bad ham bringe
Pengene tilbage igien til det Sted, hvor han
havde laant dem, og at give sig et Beviis for Ca¬
pitalen. De Renter, som vare betalte til Jøden,
vilde hans Ven ingenlunde have tilbage igien;
Dette, sagde han, er den mindste Straf, som J
bør lide, fordi J endnu ikke have lært at for¬
skaffe Eder en Vens Fortroelighed, og han ud¬
bad sig alene til Giengieldelse, at han vilde for¬
tie Sagen.
Saaledes er denne Tildragelse bleven os
berettet af en troeværdig Person, til hvilken den
er fortalt af Skyldneren selv, dog uden at nævne
hans Vens Navn. Vi have endda udeladt nogle
smaa Omstændigheder, som kunne synes utroelige
for de Læsere, der ikke føle den Fornøielse at kunne
tiene en Ven med sin egen Uleilighed. Selska¬
bet ønskede meget, at Skyldnerens Ven vilde til¬
lade ham at melde os hans Navn for at indføre
det i Protocollen, hvorimod vi igien forsikre ham,
at det efter Selskabets Love ikke skal blive be¬
kiendt, førend efter 50 Aar. Vi troe endog, at
baade Skyldneren og hans Ven kunde ved saa¬
