313
myg - af Hovmod. Gav de Arme - men
uden Christen-Kierlighed. Jeg var venlig, det
venligste Menneske af Verden; - for derved
at faae Magt til at vise mig saa grusom, som den
værste Fiende. Mine Religions=Pligter har jeg
ganske forsømt; dog aldrig fortrydt uden ufuld¬
bragte Synder; og de kiereste Fornøielser, som
jeg nogen Tid har nydt, ere just Aarsag til min
nærværende Sorg.
J det jeg nu giennemforsker mit eget Hier¬
te, denne Fordærvelsens Afgrund, saa finder jeg
neppe en Dyd, som jo min hykkelske Siæl har
brugt til en Maske; og neppe en Last, som jo
min Frekhed har udøvet under dens Skin. Ved
dette skammelige Middel har jeg gjort den reneste
Dyd mistænkt, den sorteste Ondskab endnu af¬
skyeligere. Og jeg har da været en fast lige saa
fordervelig Pest for Staten, som ulyksalig Mor¬
der imod mig selv. Saaledes bliver jeg da ved
alle de Grunde, hvorved jeg søgte at retfærdig¬
giøre mig for dig, o Gud, endnu haardere an¬
klaget, og i stedet for Undikyldninger, jeg søger,
opdager jeg ikkun nye Misgierninger.
Men som jeg i mig selv, ved egen opvakte
Eftertanke, opdager nye Misgierninger; saa op¬
dager jeg og, ved Gaven af din Naades Aand,
nye Godhed, nye Fuldkommenheder, nye Under
i dig. Jeg levede i Mørket, i Dødens Skyg¬
