325
lige Barmhiertigheds Kilde! Du skal ikke for¬
dømme den, der fordømmer sig selv; der skielver
for sin egen Domstoel; og der neppe gruer mere
for din Hevn, end for sin Synd, for en saadan
Synd, og mod en saadan Herre, hvis Vel¬
gierninger satte mig i Stand til at blive saa over¬
ordentlig stor en Synder; og hvis Langmodig¬
hed saa længe bar over med saa Himmelraabende
Afvigelser.
Men jeg fortryder dem, at Gud! jeg
fortryder dem. - Og hvor tørre ere alligevel
disse Øine, hvor haardt dette Hierte! Slaaer
du Klippen, og den giver Vand. Lad da ikke
den, der sukker over sine Forbrydelser, sukke over
din Unaade. Du Giver, Fører, Elsker; Du
de menneskelige Sieles Gienløser, og o! for
hvilken høi Priis har du løst dem! Du, der
endog hører deres Tanker, der have et sønder¬
brudt Hierte: Hør mig, forbarme dig, skaan
mig! og du Herre, fortørnes ei, om jeg un¬
derstaaer mig at føie endnu dette til! - for¬
skaan din faderlige Ømhed, frie den fra det,
der er den saa meget imod; fra dens nødigste
Verk. Hevnen er dit høistelskværdige Væsen
fremmed; Fordervelsen er en fuld Tilintetgiørelse
af din høist ærefulde Plan.
Har jeg endskiønt været forladt af den
sunde Fornuft; og er besat af en Legion; har
