327
melen, og ti gange ti Tusende skulle love dig
derfor rundt omkring din Trone.
Fierde Afdeling.
Men, faaer jeg Forladelse, hvo kan da
vorde straffet? Hvad for Plætter kunne da for¬
dømme, naar saa sort en Synder, som jeg, bli¬
ver benaadiget? Mørkhedens Egne ere og en
Deel af din Skabning; og Helvedes gruefulde
Svælg var ikke skabt forgieves. Hvor store ere
mine Forbrydelser, i og for sig selv betragtede!
og hvor ere de endnu langt større, for saa vidt
de ere begaaede mod din uendelige Majestæt!
Hvad skal jeg altsaa sige? Til hvilken Skygge
af Undskyldning skal jeg tage min Tilflugt? -
Forlad mig, o Herre, min Fornufts Svaghed,
om jeg dømmer feil; eller rettere, smigrer mig
med et falskt Haab. Din uendelige Majestæt
synes at tale for mig. Hvor gierne ønskede jeg
at finde en Talsmand i denne; i den selvsamme
Aarsag, der meest forstørrer min Skyld.
Thi, o min Gud! hvad er jeg? elendi¬
gen tilsammenføiet af Ringhed og Jntet; Alle
Manglers og Ufuldkommenheders rette Middel¬
punkt; En Sammenbindelse af alle de Aarsager,
der kun kunne opvække din Forbarmelse. Svagt
Kiød, og en flygtig Aand! et Møl! en Orm!
et Markhlomster! i Dag og ikke i Morgen. Om
