553
saa store, at mange Folk af min Stand leve med
Kone og Børn af meget mindre. Jeg derimod,
som ikke har nogen Bekostning at giøre uden paa
min egen Person, og som, uden at rose mig selv,
kan forsikre, at jeg ikke er en slet Huusholder,
sætter hvert Aar Penge til af en Capital, som
jeg havde samlet i den Tid, da jeg endnu hver¬
ken havde Embede eller Huusholdning, og for
alt dette, M. H., har jeg ikke en skikkelig Næt
Mad paa mit Bord, og ingen Opvartning, naar
jeg er syg. Jeg har selv Nøglen til mit Fade¬
bur og min Kielder. Jeg veed, hvor mange
Gryn der skal til en Grød, og hvor meget bagt
Brød veier mere end Melet. Jeg maaler mine
Folk selv alting til, og dog bliver jeg narret, ja
paa tusende Maader narret. Det blev mig
umueligt at opregne dem alle. Jeg vil kuns for¬
tælle Dem een, som jeg nyelig opdagede, og som
gjorde mig saa fortvivlet, at jeg besluttede at gifte
mig. Jeg havde min Hønse=Gaard fuld af fede
Kapuner; Min Huusholderske kom en Morgen
ind og sugde, at Maaren havde bidt nogle af
dem ihiel. Det forstaaer sig selv, at jeg lod
hende bringe de døde Kapuner ind for at see, om
det var sandt. Dagen efter havde Maaren bidt
ligesaa mange, og kort at fortælle, han beed hver
Morgen saa mange, at der inden faa Dage var
ingen flere i Gaarden. J Begyndelsen skaffede
