330
neske, som jeg kan forlade mig til, ikke en Siel,
som ynker mig, eller tager nogen oprigtig Deel
i alt det, som angaaer mig? Endnu meer, Hr.
Tilskuer, jeg begynder at blive kuarvurren og
utaalmodig. Dette er en nye Aarsag, hvorfor
jeg troer, at jeg bør gifte mig. Andre Folk vilde
lee deraf, men jeg holder Eder for en sindig
Mand, som hører Folkes Grunde, førend J
dømme dem. Alle de Folk, som jeg har i mit
Huus, ere mine Tienere, og af dem tør ingen
sige mig imod; thi jeg er streng. Denne lange
Vane til at have Folk om mig, som rette sig efter
et hvert Vink, og som giøre uden Modsigelse alt
hvad jeg forlanger, har gjort mig saa magelig
og avindsyg, at jeg tidt veed ikke selv, hvorledes
jeg vil have det. For nogle Aar siden havde jeg
en næseviis Tiener, som ofte tog sig den Frihed,
at giøre Jndvendinger mod hvad jeg sagde; jeg
taalte det længe, fordi Karlen ellers var fornuf¬
tig og troe, og fordi jeg siden efter ofte fandt,
at han havde ret; Men for ei at ærgre mig læn¬
ger, jog jeg ham dog tilsidst paa Døren. Skul¬
de De vel troe, at jeg i den Tid var meget mere
fornøied, og ærgrede mig virkelig meget mindre,
end nu, da der ikke er et Menneske i mit Huus,
som siger mig imod? Dersom jeg fik en Kone,
som med gode Manerer, thi hun maatte just ikke,
være ligesaa myndig som jeg, søgte at bringe mig
