330
som Ungkarl ikke kan komme ud med sine Jnd¬
komster, og fordi han begynder at blive knarvur¬
ren, saa vilde jeg dog just for disse Aarsagers
skyld raade Dem dertil, dersom De var nogle
Aar yngere. Erfarenhed har lært Dem, skiønt
alt for sildig for Dem selv, den store Sandhed,
at vi ikke blive lyksaligere ved at unddrage os fra
vore Pligter, og ved at søge en Frihed, som ikke
er naturlig.
Det Menneskelige Kiøns Formerelse er
alt for vigtig en Hensigt af Forsynet og af dette
Liv, til at troe, at de, som opfylde denne Pligt,
skulde derved tabe noget af dette Livs Lyksalighed.
Et Menneske er aldrig mindre fornøiet, end naar
det har intet at haabe eller frygte, og naar alle
Ting føier det. En eenlig Person, som har ingen
at sørge for uden sig selv, finder i sin Lehne=Stoel
tusende smaa Sorger, som qvæle ham meer, end
den Omsorg, som andre have for at bestyre en
heel Familie; og den første er saa meget ulykke¬
ligere, som han har ingen at klage sig for, og
ingen Belønning i Tiden at vente. Alle Folk
indtil hans egne Tienere lee ham ud. Vi kunne
ikke være lyksalige uden at indskrænke vore Be¬
gierligheder, og da vi sielden ere fornuftige nok
til at sætte os selv Grændser, behøve vi underti¬
den Jndskrænkninger. Uden saadanne Jnd¬
skrænkninger blive Menneskene i de beste Om¬
