379
J det samme fik jeg nogle Stykker af Uge¬
Skriftet kaldet den Frie Svenska og af de Sven¬
ske Lærda Tidningar. Min Correspondent i
Stokholm berettede mig tillige, at der var stor
Strid iblant de Lærde om Skrivemaaden og Vær¬
dien af de gamle Nordiske Forfattere. Den ær¬
lige Svenske, sagde jeg strax, skal uden Tvivl
have betaget mig Umagen. Det skal ikke være
ham nok at redde sit eget Folkes Ære; han skal
ligesaa lidt glemme de berømte Forfattere, som
Dannemark har havt for Baron Holberg, som
dem, hvilke Sverrig har kiendt for Greven af
Tessin. Jeg tog med Begierlighed eller Nys¬
gierrighed fat paa det 10de Blad af ovenmeldte
Uge=Skrift. Jeg saae strax af Begyndelsen,
at det handlede just om denne Materie. Jeg
læste, men min Nysgierrighed forandrede sig snart
til en ubeskrivelig Forundring.
Man maae ulstaae, at vores Land, som
ellers ikke savner gode Skribentere i andere
Materier, hidindtil har havt Mangel af gode
Historie=Skrivere. Vi have en heel Hob,
som have været temmelig beqvemme, til at
samle Materialier og Handlinger, men ganske
faa, som have vidst at bruge dem, og bringe
dem i Orden, med den Reenhed og Behage¬
lighed i Skrivemaaden, den Skarpsindighed,
og Styrke i Reflexionerne, den Fiinhed og
