552
Jeg kastede Uge=Skriftet bort, og hastede
til de Lærda Tidningar for at see, om de Svenske
Konstdommere vare følesløse nok til at lade saa¬
dan en Forbrydelse mod Nationens Ære blive
uhævnet. J Critiken af et hvert Skrift, som
blev anmeldt, ventede jeg i det mindste at finde
noget, som kunde hentydes paa dem, som vilde
forandre Smagen, især om man troede, at de
efterlignede de Franske ? - Jeg ventede at læse
hver Postdag noget om Smagens Fordervelse,
Lærdommens og den sunde Fornufts Aftagelse
hos andre Folk, om den hoppende, flyvende og
springende Stiil, om de opskruede og opsvolme¬
de Talemaader, som have forjaget de gamle Cim¬
brers og Gothers mandige Veltalenhed af Eu¬
ropa, om den ubodelige Skade, som det Grun¬
dige leed ved Svenske Skrifter i den, nye
Smag-- Men jeg fandt Jntet af alt dette.
Efter megen Søgen fandt jeg endelig i det 40 No.
af bemeldte Tidender en Critik over disse dristige
Tanker af den Frie Svenske; men den var saa
lemfeldig, saa kold, og i Betragtning af den
Styrke, med hvilken vore Konstdommere vide at
udtrykke sig, saa svag, at man snarere maatte
ansee den for en fiin og beskeden Tilstaaelse af
det, som den frie Svenske havde sagt i en dristi¬
gere Tone.Naar vi betænke, siger Forfatteren
af denne Critik, at vort Sprog endnu ikke er
